I midten af november 2019 tog Jesper Rye Jensen, Torben Andersen og Lars på studietur til Spanien.
Vores mål var at se på beskæringssystemet En Vaso / Buskvin, som Jesper overvejer at benytte ved sin udvidelse af vinmarken ned mod havet, og dels at se om der var noget i vindyrkningen og vinificeringen, der gik igen hos de rigtig dygtige vinmagere.
Vi besøgte Peter Sisseck fra Dominus de Pingus, Vega Sicilia, Thyge B Jensen fra Bodegas Frontio og Bodegas San Roman, og hvert sted blev vi mødt af ejeren, eller en af lederne, der kunne besvare vore spørgsmål. Vi brugte mellem 3 og 5 timer hvert sted, og kom til bunds i spørgsmålene både om vinmarken og om vinfremstillingen.
Thyge er dansker og kendte ikke noget til vinfremstilling for fire år siden, da han købte sin første vinmark. Erfaringerne er i frisk erindring, og han har lært utrolig hurtigt, og eksporterer nu vin til flere lande, senest Japan.
Alle fire vingårde dyrker jorden økologisk, og markerne, hvorfra den bedste vin kommer, endda biodynamisk. Peter kunne fortælle om, hvordan de, der dyrker konventionelt og bruger ukrudtsmidler får vandlidende jord i regnperioder, mens hans jorde lader vandet passere ned gennem gange fra rødder og dyreliv. Nogle af vingårdene vandede det første år, men f.eks. Bodegas San Roman vandede overhovedet ikke vinplanterne, på trods af, at der kun falder 2-300 mm regn om året.
På nabomarker blev der vandet, men flere af dem, vi besøgte fortalte at naboerne fik store problemer ved hård tørke. Planter er dovne og sender ikke rødderne længere ned, end de tror er nødvendigt. Og ved ekstra tørke kan vandingsanlæggene ikke følge med.
Peter Sisseck planter grundstammer og lader dem vokse, til de har udviklet en god rod i løbet af 2-5 år. Han bruger ikke podede planter, for de kan kun få roden ned i 30 cm. Hans grundstammer har rødderne nede i ca. 50 cm.
Derefter poder han stokkene i marken efter en individuel vurdering, og året efter graver han ca. 40 cm ned og fjerner siderødder, for at sikre at rødderne ligger dybt nok og at podningen er gået godt.
Den økologiske dyrkning sker ved at der efter høst lægges et tyndt lag kompost/dyregødning i hver anden gade, mens der i de andre gader sås miljøplanter bl.a. vikke til kvælstofsamling og rug til at danne dybe rødder og dermed humus. Når planterne beskæres om vinteren, lægges afklippet i de rækker med miljøplanter, og det snittes efterfølgende med en form for fræser.
Beskæringssystemet En Vaso / Buskvin benyttes til alle topvinene. Systemet består i at lade en stamme vokse op, og efter en årrække beskære den, så der bliver fire hoveder med hver to korte sporer. Der er ingen espalier. Stammerne er meget lave i Spanien, og det giver en meget dårlig arbejdsstilling. Men det er for at de skal kunne suge den sparsomme vandmængde op. Thyge forsøger sig ved nyplantninger med stammer på 80-100 cm, men han har problemer med, at skuddene blæser af i stormvejr – de bruger ikke læhegn.
Meldug og vinskimmel er ikke noget problem i disse vingårde, selv om der af og til kommer et lille angreb. Derimod så det ud til at Esca (en svampesygdom inde i stokken) er et problem. Grene med Esca bliver markeret med minestrimmel, og skåret væk efter vinterbeskæringen. De kunne identificere Esca på bladene.
Markbesøgene var hele rejsen værd, men det blev ikke mindre interessant, da vi nåede vineriet. Alle, vi besøgte, bruger den gær, der vokser sammen med druerne, og der er typisk 5-6 gærstammer i aktivitet. De følger gærens udviklingen flere gange om ugen, så de kan gribe ind med temperaturændringer, hvis udviklingen går i en forkert retning. Ingen af dem havde oplevet, at gæren ikke var brugbar.
Kun på Vega Sicilia smagte vi færdig vin. De øvrige vingårde var det mest fadprøver. Og det blev til mange fadprøver, for vi sammenlignede forskellige marker, årgange og behandlingsmetoder. Selv jeg måtte opgive at drikke alle smagsprøverne.
Og hvordan får de så topkvalitet i vinen? De sørger for at druerne er korrekt modne, og det er indenfor en uge, for druerne kan hurtigt blive overmodne. Og så sorterer de med hård hånd. Blot en enkelt drue med fejl, så ryger hele klasen. Vega Sicilia dyrkede bevidst 20% flere druer, end de kunne håndtere. Så var der basis for den hårde sortering.
Det er helt utroligt at vi er mødt med så megen imødekommenhed af meget dygtige vinavlere, blot fordi vi også er vinavlere.