Spanien november 2018

Vi holdt en uges sommerferie i Spanien vest for Sevilla.

Sædvanen tro var det udelukkende vandreture, med tre ture fra sted til sted, og tre ture rundt i området.

Midt i november, tog vi en uge til Sevilla i Spanien. Macs Adventure havde arrangeret turen, men ellers var vi alene af sted – og vi var de første, der afprøvede deres tur.

Vi tag fra Næstved kl. 3 om natten og fløj over Lissabon til Sevilla, hvor vi tog lufthavnsbussen for senere at skifte til bussen til Arasena, hvor vi blev hentet af værten. Ingen forstår engelsk, og oversigtstavlerne viser ikke mellemstationer, så vi var i vildrede. Men der var en englænder, der havde hørt, at der skulle komme to gæster til samme pensionat, som han selv skulle bo på. Og han kunne se, at vi var turister, så han hjalp os med at finde frem.

Vi boede to nætter hos et engelsk par, der i 35 år havde drevet pensionat noget uden for Arasena. Det var meget hjemligt – vi var kun 3 gæster. Vi fik eftermiddagste og aftensmad sammen med værtsparret. Vi blev bragt og hentet fra den første vandretur, der var en (dvs. vi kombinerede 1½ tur) rundtur ved Arasena. Vi havde fået udleveret et kort til telefonen, hvor ruten var tegnet ind – det var derfor nemt at se, hvor vi skulle gå hen. Kun én gang gik vi for langt, fordi vi jo ikke havde telefonen fremme hele tiden. Men så kunne vi finde en genvej over til vores rute.

Næste dag blev vi kørt til startstedet for dagens vandring, der gik til andet overnatningssted. Atter gik det gennem bølgende bakker, der blev dyrket med korkeg eller kastanjer. Under træerne græssede der køer, grise, geder og får.

Da vi nåede frem til torvet fik vi en øl og cafe com letche. Vi fandt frem til pensionatet, hvor vi var de eneste gæster – vi var faktisk de eneste gæster i hele landsbyen. Og det betød, at der ikke var nogen restauranter åbne! Vi fik overtalt værtinden til at lave aftensmad til os den første aften.
Derefter gik vi på opdagelse i landsbyen. Og i huset ved siden af vores pensionat boede Anette, der var vokset op på Vestermarie Allé, og havde gået i klasse med moster Anette.

Lone og Anette snakkede meget om gamle dage.
Næste dags tur blev feriens længste og med flest højdemeter. Der var masser af svampe, men kun en enkelt vi turde tage med – en Karl Johan. Hjemme på torvet var der ingen barer åbne.
Men vi var blevet inviteret til aftensmad hos Anette og Stuart, så vi havde en meget hyggelig aften sammen.

Derfra gik det videre til en større landsby. Her var mange gæster, og vi spiste på en ny restaurant hver aften.

Vi blev kørt over i en anden dal den følgende dag og vandrede en fin rundtur. Vi havde fået at vide, at vi skulle passe på, når vi skulle ned til byen igen, for stien var smal og stejl. Så vi var noget forvirrede, da det viste sig, at vores rute gik ned på asfaltvejen. Og det var Lone ikke tilfreds med, så vi gik op på et nærliggende udsigtspunkt, og her fandt vi så en lille, smal og stejl sti, som vi kunne benytte. Vi måtte tage en taxa hjem, men det tog langt over en time at få fat i sådan en.

Søndag sagde vejrudsigten kraftig regn fra kl. 2 om natten/morgenen og til mandag morgen, så vi sov længe. Men ved 10 tiden stilnede det af, så vi fik gået en fin tur på 15000 skridt. Efter at have spist frokost gik Lone endnu en tur, hvor hun så på gamle vindmøller.

Mandag stod vi op kl. 5,45 og tog bussen til Arasena, og videre til Sevilla. Herfra fly over Malaga og Amsterdam. Vi var hjemme lidt i 1 om natten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.